Sangundervisning

sangundervisning
sangundervisning på et højt fagligt niveau, Teknik, åndedræt, diktion & fortolkning i fokus.

Sangundervisning på et højt fagligt niveau, Teknik, åndedræt, diktion & fortolkning i fokus.

Udover min kandidatuddannelse i sang er jeg også uddannet stemmecoach “Stimmbildnerin” hos Podium-Seidler Winkler v./Brigitta Seidler- Winkler i Tyskland. Som solist har jeg over 20 års erfaring bag mig på mange af Europas førende scener i ind og udland. Optrædener for H. K. H. Majestæt Dronning Margrethe og H. K. H. Dronning Sonja har også været en del af min karriere såvel som sangundervisning for H.K.H. prinsesse Josephine.

Mit mål som sanger har altid været at udvikle min stemmes potentiale til fulde, for der igennem at kunne udtrykke mig bedst muligt. Vejen har været lang og gået vidt omkring. For at opnå det har jeg studeret og taget kurser hos mange af verdens top sangere og sanglærere. Blandt disse er Dietger Jacob i Bonn, Tom Krause i Köln, Gregory Lamar i Berlin, Sherman Lowe i Venedig, Joy Mammen i London, Edda Moser i Bonn, Felix Rolke nær Salzburg, Neil Seemer i New York, Bogna Sokorska i Warszawa & Hans Sotin i Köln.

Min nysgerrighed omkring stemme og krop har altid ført til mange spørgsmål, hvor jeg har søgt et svar. Jeg vil særligt fremhæve min sanglærer Brigitta Seidler-Winkler, som underviste i sang ud fra de 2 åndedrætstyper og med hendes brede indsigt og viden om stemme og krop var en kæmpe insider-kapacitet for mange sangere. Brigitta Seidler-Winkler og jeg arbejdede intenst sammen i over 15 år. Hun var både min sanglærer, nær ven og sparringspartner i forbindelse med sangrelaterede emner og forskning. Elizabeth Schwarzkopf var også en af de sangere som med stor succes gjorde brug af sin viden om åndedrætstyperne, som hun lærte af violinist og grundlægger Erick Wilk.

Jeg er som udgangspunkt uddannet indenfor bel canto teknikken og funktional stemmelære og beskæftiger mig med det vi sanglærere kalder kernestemmen. Min tilstødende faglige viden omkring kroppen gør, at jeg har en bred både anatomisk og fysiologisk forståelse for kroppens sammenhænge. Krop, stemme og vejrtrækning hænger tæt sammen og derfor er det også de 3 kategorier der er at finde i LT STUDIO. De 2 åndedrætstyper efter Dr. Med Hagena er meget lidt udbredt i Danmark, men integreret på adskillige konservatorier i Tyskland. Idag er viden omkring dette felt utænkeligt at undlade i min undervisning. Vi er alle forskellige, både i stemme, udtryk, krop, sind, og vejrtrækning. Vores forskellighed er jo netop det der gør os unikke som mennesker. Min sangundervisning er derfor meget individuel og tilpasset til netop det du som sanger har brug for. Mere om åndedrætstyperne kan du læse under afsnittet åndedrætsterapi.

Jeg har undervist i sang privat sideløbende med min sangkarriere i over 15 år, derudover bl.a på Stage Coach School i Berlin og Admiralspalast i Berlin samt været sanginstruktør på de fleste af Eventyrteatrets forstillinger igennem 8 år. Jeg sidder også i juryen i forbindelse med sangauditions på teatre i landet. I dag ligger en stor del af mit fokus hos udvikling af unge sangtalenter. Jeg underviser elever i alle aldersgrupper indenfor genrerne opera, operette, musical og pop, mit speciale er at opbygge en stemme med en solid teknik som basis. Dernæst arbejder jeg indgående med en autentisk optræden, sprog, tydelig diktion og kropsholdning. Jeg taler tysk som mit modersmål dansk og underviser derudover i de sprog vi bruger indenfor teaterbranchen.

Sang og teater er min passion! Det forbliver en stor tilfredsstillelse for mig at følge mine elever til dørs i forestillinger, og opleve dem synge på mange af landets scener herunder Det Kgl. Teater, Det Ny Teater, Glassalen i Tivoli, Malmøoperaen m.m.

Når man står på scenen, er der mange ting der skal spille sammen for at opnå balance i stemme, krop og sind. Mine elever har derfor også den mulighed, at få viden omkring kost og kosttilskud samt at komme af med muskelspændinger på briksen. Derudover samarbejder jeg med foniatrisk overlæge Svend Prytz, også teaterlæge for Det Kgl. teater indtil 2020, hvis jeg fornemmer, at en stemme skal checkes igennem. LT STUDIO tilbyder den samlede pakke, som jeg selv har haft brug for, for at kunne shine som sanger på scenen. Er du interesseret i gratis råd omkring stemme, krop og sind i balance så meld dig ind i min Facebook gruppe herunder.

Foto: Hans Skaarup

Sværmeri og nydelse med denne farverige og klart intonerende sangerinde”
Opernglas

“Den danske sopran Lisa Tjalve spiller i 1. Liga”
Stadtmagasin Berlin

“Fleksibel stemme, præcis diktion, lyrisk inderlighed og strålekraft i alle registre”
Opernglas

“Tjalves dybe følsomhed skaber noget af det mest bevægende og dybest forstående. som jeg har hørt sunget.”
JCklassisk

“En stemme af guld”
Holsteiner Kurier

“Stemme, optræden, teknik og lethed til at spille i Grand style”
Børsen

 

JEG GLÆDER MIG TIL AT LÆRE DIG OG DIN STEMME AT KENDE

Sangundervisning forgår i mine øvelokaler i København.
Fri parkering i 3 timer direkte foran døren.

TILMELD DIG MIN FACEBOOK GRUPPE HERUNDER