Hvis jeg sagde til dig at der findes 2 forskellige åndedrætstyper tænker du sikkert, at vi vel trækker vejret på samme måde. Jo, det gør vi og dog. Der har altid fandtes mennesker, som var forud for deres tid, en af dem var den tyske naturforsker og violinist Erik Wilk (1915-2000). Wilk opdagede igennem mange års intensiv forskning at åndedrættet er bipolart styret, og at der derfor findes 2 forskellige åndedrætstyper. Vi har henvisninger til det bipolare system igennem den østlige lære f.eks indenfor Hatha-yoga “Ha”= solen og “tha” = månen. Den 4000 år gamle traditionelle kinesiske medicin henviser til Yin (måne) og Yang (sol). I naturen har det bipolare således været en lov igennem årtusinder. Da jeg i 2004 mødte min sanglærer Birgittta Seidler-Winkler stødte jeg for første gang på begrebet Terlusollogie. www.terlusollogie.de er en kropslære der er udviklet af den tyske læge Dr. Med. Charlotte Hagena på baggrund af Wilks viden. Igennem konkrete kropsøvelser blev min vejrtrækning som sanger optimeret i løbet af få timer. Det vakte min interesse. I årevis havde jeg som sanger kæmpet med de lange fraser uden en målbar forringet lungekapacitet, og hvad der fungerede for nogle, fungerede ikke for mig. Nu kunne jeg pludselige synge de længste fraser med overskud og stemmen flød lettere. Det måtte der være en forklaring på.
Erik Wilk ca 1950
Erik Wilk opdagede som nævnt at åndedrættet er bipolart styret. Vi ved idag, at ebbe og flod hovedsageligt styres af månens tiltrækningskraft, da den påvirker jordens vandoverflade og trækker den mod sig! Med andre ord tidevandet skyldes jordens rotation i primært månens dernæst solens tyngdefelter. Det kalder man tidevandskræfter. Månens tiltrækningskræfter er størst på det punkt på jorden, der er tættest på månen. Det er altså nogle stærke universelle kræfter, vi har med at gøre, når de kan bevirke disse synlige forandringer på jorden. Mennesket består i høj grad af vand. Vores vægt udgør imellem 45-75% af vand. Allerede fra fødslen er mere end halvdelen af kroppens vægt vand. Når mennesket består af så meget vand, ligger det nært at konkludere, at også månens udvidende og solens sammentrækkende kræfter har en indvirkning på vores krop. Det var det Erik Wilk fandt ud af. Wilks naturlov baseret på mange års forskning konkluderer, at solen har en vertikal sammentrækkende indflydelse og at månen har en horisontal udvidende indflydelse på alle levende væsener. Den pol der dominerer ved fødselstidspunktet, hvor vi tager vores første åndedrag, dominerer således resten af livet. I 1949 udgav Erik Wilk en bog omkring sin forskning. Heri beskriver han de 2 forskellige typer og deres forskelligheder som påvirker åndedrættet, kropsholdningen, ernæringen og personligheden. Hele vejen rundt har den ene type helt andre behov end den anden. Dr. Med Charlotte Hagena og sønnen Dr. Christian Hagena har videreudviklet Wilks forskning. De har behandlet patienter i årtier med resultater, der taler for sig selv. Samtidig har de uddannet og lavet kurser indenfor feltet i mange år.
Vi har således et A menneske (solar) som skal have fokus på de sammentrækkende kræfter – udåndingen. Morgenmennesket som står tidligt op og bliver tidligt træt og som skal fokusere på åndedrætsflowet. Denne type hører ind under den gængse lære omkring åndedrættet og hvis holdning er perfekt beskrevet af Frederick Matthias Alexander i Alexanderteknikken. Det mere rolige statiske menneske hvor kraften ligger mest i at være i det statiske element og at kunne centrere sig.
Helt anderledes står det til med B mennesket (lunar) med fokus på de udvidende kræfter. Det er dem der sover længe om morgenen og går sent i seng om aftenen. Her skal ekspansion indøves ligesom i den gamle italienske sangteknik “inhalare la voce”. Der fokuseres således på udvidelsen fra indåndings processen under udåndingsfasen. B mennesket er bevægelses typen som har det svært med at sidde stille for længe af gangen.
Ønsker du at optimere din vejrtrækning til større sundhed i krop og sind? Er du måske sanger eller musiker, og vil vide mere om den måde du udnytter dit åndedræt bedst på? Har du konkrete vejrtrækningsproblemer og trækker vejret for overfladisk? Så kontakt mig og book en åndedrætsterapi behandling hos LT Studio, hvor du bliver klogere på alle dine spørgsmål.
Dr. Med Charlotte Hagena og Christian Hagena har udviklet konkrete kropøvelser til hver åndedrætstype, som jeg har undervist og afholdt kurser i i over 15 år. Øvelserne har jeg lært direkte igennem lægerne I Mannheim. Mange problemer forsvinder af sig selv, når kroppen bliver optimeret med den rette vejrtrækning. Åndedrættet er det mest basale i vores liv, det er grundlaget for at leve. Ved at fokusere på den rette vejrtrækning, lægger du dig selv i de rette folder. Kropsøvelserne varer ca. 20 min og udføres både morgen og aften. Du lærer dem hos LT Studio.
Åndedrætstyperne er et omfangsrigt emne. Der er masser af spændende læsning at dykke ned i, men litteraturen er primært på tysk. Til de der ikke læser tysk er Dr. Hagenas seneste bog også udkommet på engelsk. “Fundementals of Terlusollogy” købes her.
Amazon – Christian Hagena
Jeg afholder årligt foredrag og workshops indenfor åndedrætstyperne. Ønsker du at deltage eller at booke mig til et foredrag, så kontakt mig igennem kontaktsiden.
BEHANDLINGER
Mandage 09:30-19:00
Torsdage 09:30-19:00
Weekender mulige (gebyr på 100 kr. oveni pris)
Akut ring 30357316 (weekend per sms)
Sangundervisning
Alle hverdage efter aftale
BODY/BREATH
Christian X´s Allé 168
2800 Kongens Lyngby
Tel.: 30 35 73 16
VOICE
Ørnevej 69
2400 København NV
Tel.: 30 35 73 16