Eksamensangst/ Præstationsangst?
Fobier som hæmmer dig?
Negative tanker om fortiden, nuet eller fremtiden?
Udfordringer med at klappen går ned når du er på?
Dårlig selvtillid?
En fornemmelse af at livet kører i ring?
Problemer med at fokusere?
Sortseer tendenser?
Svært ved at tage dig sammen?
Traumer der blokerer dig?
Hvis du kan svare JA til blot 1 af de ovenstående punkter, så kan mentaltræning hjælpe dig videre. Mentaltræning handler om dit liv i nuet og langt ind i fremtiden. Det handler om at omkode hjernen, så du kan styre din egen GPS positivt og ikke bliver styret af negative overbevisninger. Ganske enkelt: Hvis du lærer at styre din hjerne, så kan du styre dit liv! Tag ansvar for dit liv idag og nå dine mål!
En af nutidens mest anerkendte neuroforskere Dr. Joe Dispenza fortæller os, at vi er hvad vi tænker! Vi kan i høj grad installere et andet mindset og træde aktivt ind i et positivt liv, i stedet for at mange negative følelser tager magten over os. Vi kan også påvirke både vores gener og helbred igennem en positiv omkodning. En af Dispenzas største deviser er, at vi er langt mere end vores vaner og tanker, og at vi kan transformere vores liv ved at ændre vores tankemønstre og adfærd. Vi kan ikke længere se bort fra Dispenzas banebrydende pionerarbejde, som er afprøvet på tusindevis af mennesker verden over. Han er selv et levende bevis på egen helbredelse igennem tankens kraft. Vi er nødt til, at gå aktivt til værks for at skabe det liv vi gerne vil have!
Vi kan tale om at være i 3 zoner.
I komfortzonen gør vi det vi plejer, som vi føler tryghed ved. Vi siger måske nej til nye ting fordi det gør os stressede og ville få os ud på dybt vand. Vi har svært ved forandring og kører i ring med de samme ting. Bevæger vi os ind i at prøve noget nyt og skaber nye vaner, så er vi i udviklingszonen. Så kan vi afprøve hvad der gør os godt og dårligt. Det giver os selvtillid, at vi tager de første skridt på en ny vej. I succeszonen er vi nået til at være nytænkende og helt åben for alle udfordringer. Vi føler en indre sikkerhed, glæde, lykke og mental styrke og har overskud i livet.
Ved første fremmøde finder vi sammen ud af, hvor dine udfordringer ligger. Vi taler om hvilke mål du drømmer om og gerne vil nå. Først laver jeg indledende tests og styrker din mentale balance blandt andet med et energiprogram. Jeg vil typisk finde nogle udforinger i krop og sind, vi skal arbejde med, inden jeg starter med metaltræningen. Som alfa kinesiolog arbejder jeg med muskeltestning på din arm. Ved et svækkende input vil armen falde og fortælle mig, hvad dine ubalancer handler om. Disse udfordringer arbejder vi med ved at omkode hjernen på det såkaldte REM stadie. Under denne proces ligger du på min behandlerbriks, og du kan beholde tøjet på.
Under selve mentaltræningen tydeligører vi dine mål og bruger mentale teknikker til hjerneprogrammering. Det er forholdsvis enkle øvelser, som du får med hjem til daglig brug. Du skal regne med, at den første behandling kan tage imellem 1-2 timer. Du modtager derudover skrifligt materiale, som du skal arbejde med derhjemme.
I tiden efter behandlingen er det vigtigt, at du laver dine daglige øvelser, og udfordrer dig selv indenfor de områder du ønsker at forbedre dig i. Med andre ord, at du går et stykke op af trappen imod succes. Du beskæftiger dig dagligt med at visualisere dine mål og jeg står parat til at svare dig på email, hvis du har spørgsmål.
I de fleste tilfælde vil der være brug for én eller flere opfølgende behandlinger. Det er DIG der træder nye skridt på din egen personlige vej. Min opgave er at følge dig til dørs, så du finder din indre kraft og når dine mål med overskud og succes. Der kan ligge tilstødende ting i underbevidsheden, som vi ikke kan nå at arbejde med første gang, derfor kan vi have brug for flere behandlinger. Det viser sig i løbet af processen.
Meditationsøvelser kan tilkøbes. Det er gavnligt i denne udvikling at installere meditation som en del af din hverdag. Det grounder dig og giver dig overskud i hverdagen at meditere.
BEHANDLINGER
Mandage 09:30-19:00
Torsdage 09:30-19:00
Weekender mulige (gebyr på 100 kr. oveni pris)
Akut ring 30357316 (weekend per sms)
Sangundervisning
Alle hverdage efter aftale
BODY/BREATH
Christian X´s Allé 168
2800 Kongens Lyngby
Tel.: 30 35 73 16
VOICE
Ørnevej 69
2400 København NV
Tel.: 30 35 73 16